Oversigt over biskopper Ligstenen
	Slægtsvåben Slægtens stamtavle

Biskop Niels Jespersen Ulfeldt på ligstenen i Roskilde Domkirke.

Biskop Niels Jepsen Ulfeldt var først Valdemar Atterdags klerk, senere hans kansler. Ved kongens hjælp steg han let gennem graderne i den danske kirke, først kannik i Roskilde, dernæst domprovst i Lund, for 1386 at blive Roskildebisp. Efter kong Valdemars død tilbagegav hans latter Margrethe København til bispestolen og vandt derved bisp Niels' støtte til valget af hendes søn Oluf til konge. Til tak herfor fik bispen Nebbe Slot ved Kattinge sø - til evig tid; samtidig pantsatte Margrethe for at opnå et lån Sømme og Ramsø herreder samt kongens tre fjerdedele af Roskilde by til bispen. I hans levetid pantsatte kronen efterhånden 3 købstæder og 7 af Sjællands herreder til bispestolen. Niels Ulfeldt stod Margrethe meget nær og var med i afgørelsen af alle vigtigere statssager. I Roskilde Domkirke indstiftede han med stor bekostning en daglig lovsang til den ubesmittede jomfrus ære. Endvidere byggede bispen det senere nedrevne Skt. Laurentii Kapel, hvor han blev begravet 1395. Over hans grav lagdes den prægtigt graverede messingplade.

Mere om Niels Jacobsen (eller Jespersen) Ulfeldt fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "Biskop i Roskilde. N. U. stammede fra Skaane og naaede ved Valdemar Atterdags Hjælp hurtig frem i den danske Kirke; han kaldes først Kongens Klerk, senere hans Raad. 1356 blev han Kannik i Roskilde, 1360 Domprovst i Lund, og 1368 efterfulgte han Jakob Gertsen som Biskop i Roskilde. Efter Kong Valdemars Død vandt Dronning Margrethe hans Støtte for Olufs Valg ved at tilbagegive Kjøbenhavn, som hendes Fader havde haft inde næsten hele sin Regeringstid; til Tak herfor skjænkede hun Bispestolen Nebbe Slot og pantsatte til N. U. Sømme og Ramsø Herreder samt Kongens tre Fjerdeparter af Roskilde By (1375). Siden deltog Bispen i Afgjørelsen af alle vigtigere Statssager, saa længe han levede; 1386 overværede han saaledes det Danehof i Nyborg, hvor Sønderjylland blev forlenet til Holstenerne. Om hans gejstlige Styrelse vides der mindre. Sin fædrene Ejendom i Villands Herred skjænkede han til Lunde Domkirke; ogsaa i Kjøbenhavn mindedes han ved en Aartid, og i sin egen Domkirke indstiftede han en daglig Lovsang til den ubesmittede Jomfrus Ære, hvad der siges at have kostet ham 3000 Guldnobler. Han byggede ogsaa St. Laurentii Kapel, hvori han siden blev begravet; den prægtige Kobberplade, der blev lagt over Graven, kjendes nu kun gjennem ældre Tegninger. N. U. døde 18. Jan. 1395."